Barnets bog: miljøvenlig fra yderst til inderst

Skrevet af

Som virksomhed har vi et stort ansvar for, at vores produkter ikke kun er god kvalitet, men samtidigt også skånsomme for miljøet. Barnets bog er ingen undtagelse. Derfor er bogen lavet af Svane- og FSC-mærkede råvarer med en høj grad af genbrugsmaterialer.

Danskproduceret

Barnets bog er 100% dansk produceret, så vi kan støtte lokale virksomheder og sikre gode arbejdsforhold under produktionen. Det betyder også, at der er en begrænset produkttransport (med diesel- og benzindrevne transportmidler) sammenlignet med produkter fremstillet i andre lande.

FSC- og svanemærket

Både pap og tryksager brugt i bogen er certificeret FSC- og svanemærkede, hvilket betyder at papir og pap kommer fra ansvarlig skovdrift og ikke indeholder kemikalier til skade for sundhed eller klimaet.

Det er både godt for din sundhed, for de mennesker der fremstiller produkterne og for miljøet i dag og for fremtiden.

Kerne af 100 % genbrugsmateriale

Kernen i vores ringbind består af 100 % genbrugspap. For at beskytte den tykke kerne har den fået en mat-kachering med lærredsstruktur, der beskytter kernen mod slag, smuds og vand.

Barnets Bog – en gave for livet

Barnets bog er en gave for livet. Derfor skal den også holde i mange år – rigtig mange år. Det er altså ikke blot endnu et produkt i vores “brug-og-smid-væk-kultur”. Når et produkt holder længe, begrænser vi miljøbelastningen fra ny produktion og affaldshåndtering.

Vi tror på, at materialekvalitet og design betyder alt. Det er forskellen på et produkt, du bruger én gang og smider væk – og et du kommer tilbage til gang efter gang. Det er derfor vi altid bruger de bedste materialer til vores produkter.

Vi er stolte af vores barnets bog. Ganske simpelt. Og vi er også sikre på, at du kan mærke den omhyggelighed der er lagt i produktet – fra skitse gennem produktion og til endeligt produkt.