Det nye år er begyndt, og der er sagt farvel til det gamle. Men hvordan forløb årets sidste dag? Med disse ekstra sider til Barnets bog kan minderne fra nytårsaften foreviges. Jeg foreslår at du finder noget A4 papir i god kvalitet og printe på, det kan fx være udvalget her i 170g. Det er lidt hyggeligt med forskellige farver papir i bogen. ☺️ Det kan også være fint at dekorere arkene med lidt konfetti fra nytårsaften, glimmer eller klistermærker.
(Den papirkvalitet Barnets bog er lavet med er 200g. kvalitetspapir)
PDF'en med denne pakke gratis ekstra sider til barnets bog indeholder 4 sider. De første er til minderne fra nytårsaften. På side 3 er der plads til at se tilbage på minderne fra det forgangne år, og ønsker for det nye år. Den sidste side kan bruges til billeder, og du kan selvfølgelig printe ligeså mange sider, som du har lyst til. 🥳
Rigtig godt nytår, og god fornøjelse med Barnets bog hygge og jeres nytårsminder.
Mange hilsner, Julie