Alle familier er forskellige og det er svært at sætte familie-konstallationen ind i et fast skema. Derfor har jeg lavet dette stamtræ, så det kan passe helt perfekt til lige netop din familieform. Om det er mor & far, regnbue eller måske sammenbragt familie. Så har du nu mulighed for at få alle med og ikke mangle nogen.
Du kan både skrive et, to eller flere navne i hjerterne. Så det er helt op til dig hvor mange familiemedlemmer der skal være i stamtræet. Du kan evt også tegne hjerterne op, eller selv tilføje flere. Du kan måske også lave streger fra hjerte til hjerte så det viser stamtræets grene.
TIP: En god ide kan være at kopiere siden eller lægge et stykke bagepapir over. På den måde kan du lave en layout-test inden du skriver det i bogen med tusch/kuglepen Du kan altså selv vælge hvad der skal stå i hjerterne, hvor mange navne og om der både skal tilføjes familie, venner og kæledyr ...
Jeg håber at I synes om det nye stamtræ, og I må meget gerne tagge når I udfylder og tegner. Det er så hyggeligt at se når I foreviger minder og inspirerer hinanden til hvordan minderne kan skrives i bogen. 🙂
Indtast din email herunder og få tilsendt ekstrasiden som PDF.