"Hvad skal vi have til aftensmad?" Et spørgsmål der vender tilbage hver dag, overraskende nok 😉 Sådan er det ihvertfald ofte hos os. Jeg tænker at spørgsmålet også er tilbagevendende hos jer?
For at hjælpe og give overblik og inspiration har jeg lavet en PDF som du kan downloade helt gratis og printe ud. På det ene ark har du muligheden for at skrive madplanen ned for hele ugen, og til højre notere indkøbslisten så du har oversigten samlet. Det andet ark er et ide-ark hvor du med resten af familien kan finde ud af hvad I skal have til aftensmad. Det store spørgsmål håber jeg nu kan blive lidt nemmere besvaret 🙂
I kan brainstorme ideer og tilføje jeres egne favoritter og livretter. På den måde skaber I en ide-bank med mange gode forslag til aftenens menu.
Jeg fandt lige et fint blogindlæg med en budgetvenlig madplan - måske I også kan få inspiration fra den. Det er Anne-Kathrine fra madenimitliv.dk der har lavet den. Find den her.
Der er også rigtig god inspiration at hente hos Nemlig.com, de har en hel side med madplaner. Se de mange forskellige retter lige her.
TIP: Gem jeres madplaner! Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang. I kan eventuelt klippe indkøbslisten af, så I kun har selve uge-planen tilbage.
Du kan downloade siderne helt gratis herunder (vi sender dig et download-link, så du kan hente den når det passer dig). Rigtig god fornøjelse med siderne, jeg håber at de vil gøre jeres planlægning både nemmere og mere hyggelig. God appetit. 🙂