Måske er du allerede godt igang med listen? Og måske endda allerede nået til selve indkøbene? Men det kan være svært lige at finde ud af hvor meget man skal bruge, og af hvad. Derfor har jeg i samarbejde med min forhandler: Mia fra parcellet.dk, lavet denne blogpost, så I direkte i Barnets bog kan have jeres tjekliste liggende.
Jeg har fået efterspørgsler fra jer, på en fin overskrift til netop denne tjekliste-side, så den har jeg nu lavet til jer. Der er 3 versioner:
1. Dette ark har tjekliste-kasser, så du nemt bare kan skrive på højre side, og tjekke den af når der er styr på den. Brug fx. denne side som brainstorm og få skrevet alt det ned som du tænker du vil have styr på. (På ark 3 kan du så yderligere systematisere og inddele punkterne)
2. På den anden version har du mulighed for at være lidt mere kreativ, og måske selv inddele siden mere i temaer med lineal. Baggrunden på siden er prikker, ligesom bullet journal ekstra-siderne, så har du lidt at gå efter 🙂
3. Denne side er inspireret af @nadjalynge som smart har lavet uge-inddelinger, så hun bedre kan huske hvad hun skal ordne/gøre/være opmærksom på i den pågældende graviditetsuge. Så her kan du yderligere systematisere de lange lister fra fx. ark 1 og 2 og få et bedre overblik over dine "to do's".
Herunder har jeg på bullet-journal ekstra siderne lavet lidt inspiration til hvordan du kan inddele din tjekliste-side. Jeg har brugt calligraphy-tusserne i farver, så du kan se at du nemt kan tilføje farve til bogen, hvis du har lyst til det.
Nu er det din tur! Download siderne her på blogindlægget, og få inspiration fra Mia's gode liste lige her. Den findes også som PDF som du med fordel kan have liggende sammen med dine egene tjekliste-sider i bogen.
HUSK at du altid kan printe på farvet papir, for at give bogen lidt ekstra. Kraftigt naturpapir kunne også være rigtigt flot at printe tjekliste-siden på! Rigtig god fornøjelse! 🙂
Indtast din email herunder og få tilsendt ekstra-siderne.