Om vigtigheden af at forevige minder

Min hukommelse spiller mig hele tiden små puds. Hvorfor kan jeg huske sangteksten til den sang, jeg hørte én gang i radioen for et år siden, når jeg ikke engang kan huske, hvad jeg lavede i sidste uge?

Vi tror, at vi huske alle de vigtigste minder og mærkedage, men detaljerne bliver mere og mere tåget med tiden. Vil du huske alle de sjove ting dit barn gjorde og sagde om 10 år? Hvem der holdte tale til barnedåben – og hvad de sagde? Hvordan gik den første dag i vuggestuen/børnehaven/skolen? Hvad med alle de små, flygtige hverdagsøjeblikke, som er så lette at tage for givet i nuet, men som man ville ønske, man kunne huske senere hen?

Barndomsminder og historier er noget af det fineste, vi kan give videre til vores børn (og os selv).

Det er i de første år, at vores personlighed formes, men det er sjældent, at vi kan huske længere tilbage end 3-årsalderen (og ganske få ting før efter 10-årsalderen). Psykologer kalder det barndomsamnesi.

Da jeg var lille sammensatte min egen mor en barnets bog om mine første år af udklip, tegninger, erindringer, anekdoter og billeder. Den dag i dag, 25 år senere, kigger vi stadig bogen igennem med jævne mellemrum. Vi mindes de mange skøre, sjove og hyggelige ting vi gjorde sammen. Det har bragt mig og min mor tættere sammen. Det er selvsamme oplevelse, som inspirerede mig til at lave Barnets Bog.

Hvordan mindes du de vigtige historier fra de første år?

Hvordan vi husker og mindes vores barndom er forskellige fra person til person. Nogen har timevis af videomateriale, fotoalbums eller mindebøger.

I en tid hvor de fleste af vores billeder og tekster lagres på vores computer eller online, er det vigtigere end nogensinde, at tænke over, hvordan vi gemmer vores minder for fremtiden.

Uanset, hvordan du, foreviger jeres minder er én ting sikkert: hvis du ikke skriver det ned, ender du helt sikkert med at glemme det meste.

Alle har en historie at fortælle – hvordan vil du fortælle din?