Jeg har lavet denne søvn/mad tracker så det er nemmere at få styr på babys rytmer.
Du kan selv vælge hvilket symbol du vil bruge til din tracking. Det kan også være du hellere vil bruge farver 🙂 Med disse ekstra-sider til barnets bog (eller måske bare til køleskabets front) er det muligt at få overblik over dagene og huske dem fra hinanden.
OBS: Der er 3 sider i PDF'en så du kan tracke på den måde du synes er bedst, om det er med ord, daglig tracking eller ugentligt.
Din baby kommer til verden helt uden rytmer og præferencer, så hvornår barnet skal være vågent eller sove, det er noget det skal lære. Jeg har fundet en rigtig god side der måske kan hjælpe dig her fra Babyinstituttet. Her udtaler Ditte Bach sig, hun er jordemoder og har mange gode svar til dine spørgsmål. 🙂 Der er også en god overordnet side om døgnrytmer her.
Et andet godt tip herfra kunne være Hypnobaby, en app hvor du finder beroligende hypnoser der både er givende for dig og baby. I app'en er der mulighed for at høre flere forskellige gratis hypnoser. Du kan læse meget mere om Hypnobaby i mit tidligere indlæg lige her.
Jeg har lavet 3 sider i pdf'en så du kan bruge dem du synes passer bedst til jeres hverdag. Print alle de sider du vil, så du kan sammenligne dagene.
Side 1: På denne side er der mulighed for at skrive en masse omkring nattesøvn og puttetid.
Side 2: Her er det muligt at tracke en dag med: sover/vågen/spiser/græder
Side 3: Ugentligt overblik med: sover/vågen/spiser/græder
Husk at du nemt kan tilføje flere cirkler og ikoner hvis du fx vil tracke hvornår I er ude at rulle med barnevognen eller har besøg mm. Jeg har også set mange der laver skridt-tæller-konkurrencer på instagram. De daglige skridt kan jo også trackes på arket 🙂
Rigtig god fornøjelse! Tag mig endeligt på instagram eller send en melding, jeg er spændt på hvordan I kommer til at bruge ekstra-siderne og hvad I synes om dem.