189,00 DKK
Læge Anna Knakkergaard og forlægger/illustrator Julie Dam har sammen udgivet: Drømmejunglen. Drømmejunglen er en samling med 6 beroligende godnathistorier om dyrebørn der har svært ved at sove. De er baseret på beroligende hypnoseteknikker som Anna praktiserer dagligt for at hjælpe børn og unge.
Julie Dam har illustreret Drømmejunglens univers og historierne er udviklet af læge Anna Knakkergaard. Anna har stor erfaring med klinisk hypnose som behandlingsform til både børn og unge. Drømmejunglen er en højtlæsningsbog, hvor dit barn lærer at bearbejde hverdagens oplevelser og falde til ro ved hjælp af afslappende meditations- og hypnoseteknikker. Bogen giver mulighed for en hyggelig højtlæsningsstund som en god afslutning på dagen.
Sine Ditlev Bihlet (@soevnplejersken) har anmeldt bogen:
"Jeg er begejstret, fordi historierne rummer og signalerer, at det kan være svært at falde i søvn, at det er okay og at barnet kan have brug for hjælp. Den hjælp giver historierne kærligt og med blik for barnet. En historie tager ca. 12-15 minutter at læse og kan hjælpe barnet til at bearbejde dagens oplevelser og falde til ro ved hjælp af meditations- og hypnoseteknikker. Bogens fine, enkle og genkendelige illustrationer er skabt af arkitekt og illustrator Julie Dam. Hun har også skabt resten af Drømmejunglens fine univers. Illustrationerne giver inspiration til nye fortællinger, og du kan derfor veksle mellem hyggelæsning og samtale med barnet eller bruge bogen som søvnmeditation. ... Drømmejunglens univers er så kærligt og fint og jeg vil virkelig anbefale både bogen og app’en til børn over 4 år. 6 ud af 6 stjerner herfra."
Gennem en række historier skal dit barn hjælpe dyrene i Drømmejunglen med at finde ro, så både barn og dyrebørn kan falde i søvn.
I Drømmejunglen har dyrebørnene, af mange forskellige årsager, svært ved at sove. Dovendyret Doris spekulerer og bekymrer sig. Papegøjen Petra snakker alt for meget og føler sig slet ikke træt. Tapiren Torben har ondt i maven, og Bladskærermyren Bolette er bange for mørke. Brøleaben Bjarne har tankemylder, og Jaguaren Janus døjer med vokseværk.
Bogens 6 historier er nøje udviklet og skrevet, så dit barn kan få hjælp til at håndtere en række almindelige problemer, der kan gøre det svært at finde ro og falde i søvn.
Psykolog Annette Walsted er Mor til Benjamin (8 år) og Alexander (3 år) og har anmeldt bogen:
"Drømmejunglen er historier i børnehøjde og på børnenes præmisser kombineret med stor faglig ballast. Det er historier, der er let tilgængelige. Historier der normaliserer og anerkender børns reaktioner ved sengetid, og som på simpel vis hjælper børnene til at være med svære tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Historierne hjælper børnene til at yde selvomsorg og mestre grublerier ved sovetid. Tegninger og illustrationer er skønne.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.